INTERVIEWER  


Vi er glade for at se dig!

Vi satser på du er her, fordi du gerne vil vide mere om jobbet som interviewer. Vi har derfor gjort det let for dig, og samlet al den information du har brug for, for at forstå hvad jobbet går ud på på og hvad det kræver at være interviewer hos Wilke. 

Her kan du finde information om alt fra hvad jobbet indebærer, hvad vi forventer af dig som person, hvordan dit arbejdsmiljø bliver, vilkår i forhold til løn, vagter og meget mere. Og selvfølgelig det aller vigtigste - hvordan du søger jobbet. 

Skulle du alligevel have spørgsmål, kan du benytte kontaktformularen. Ellers er der blot tilbage at sige: 

God fornøjelse! Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner Wilke

INTERVIEWER HOS WILKE


JOBBET


Hos Wilke er dagene sjældent ens. Jobbet som interviewer er særdeles afgørende for vores forretning, da du som interviewer sikrer de data, der gør det muligt for os at rådgive nogle af Danmarks største virksomheder.

Som interviewer er din hovedopgave at gennemføre personlige interviews med respondenter i hele landet. Kernen består i at hjælpe virksomhederne med at blive klogere på den danske befolkning og deres holdninger. 

Vi har mange forskellige typer af projekter, og derfor vil dine arbejdsopgaver ofte variere fra måned til måned. Vi har projekter over hele landet, og derfor søger vi interviewere både på Sjælland, Fyn og i Jylland. Din arbejdsplads vil altid være en lokation tæt på din bopæl. 

Som interviewer tilknyttes du et eller flere projekter, hvor du, efter en grundig briefing, tager ud på lokationen og gennemfører interviews - alene eller i teams, afhængig af projektets type. 

DIG


At være interviewer er et særligt job. Men det er også et job der kan varetages af mange forskellige typer mennesker. Vores interviewerstab består af alt fra Lasse på 18 til Birthe på 65. Vi har dog et par krav til dig, som vi mener du bør opfylde, for at vi kan se dig i jobbet som interviewer: 

  • Du er moden af sind og føler stort ansvar overfor dine arbejdsopgaver 
  • Du er fleksibel og kan arbejde på flere tider af døgnet - vi har nemlig både dags- og aftenvagter samt weekendvagter! 
  • Du er mødestabil og pålidelig
  • Du er selvstændig og pligtopfyldende - du kan komme i situationer hvor hovedet skal holdes koldt og egne beslutninger træffes! 
  • Du skal turde approache og møde andre mennesker
  • Vi forventer du er positiv af sind og at nogle af dine spidskompetencer er at være kontaktsøgende, udadvendt og troværdig  

Kan du nikke genkendende til ovenstående? Hvis ja, så er det lige dig vi leder efter! 

ARBEJDSMILJØ


Som du har måske har fanget allerede nu, så er der ikke en bestemt type person, der egner sig bedst til dette job. Derfor har vi mange forskellige mennesker ude på vores projekter, og du vil derfor blive en del af et arbejdsmiljø, der (forhåbentlig) er med til at udvide din horisont. 

Som interviewer arbejder man ofte i teams, som oftest et fast team på hvert projekt. Derfor er chanchen også stor for at få en hyggelig snak i pausen, og hvem ved, måske en ny ven? 

Vi tilbyder dig: 

  • Et stærkt og samarbejdsvilligt team med kollegaer i hele landet
  • En fleksibel arbejdsplads – hvor du byder ind på de vagter du ønsker  
  • Et sjovt og anderledes arbejdsmiljø  
  • Grundig briefing og opfølgning på den enkelte opgave
  • Mulighed for selv at tilrettelægge din arbejdsuge 

VILKÅR 


Hvis jobbet indtil videre lyder som noget for dig, så mangler vi kun sidste step, før du kan ansøge. Du skal naturligvis kende dine vilkår. 

Jobbet er freelance og derfor vil arbejdsmængden variere fra periode til periode. 

Alle vagter planlægges sammen med dig, og derfor bestemmer du selv hvor meget eller lidt du kan og vil arbejde. 

Der er fast timeløn på 115 kr. i timen. Du får ligeledes feriepenge. 

Har du ikke din egen tablet, stiller vi en til rådighed for dig.


HØR HVAD VORES INTERVIEWERE SIGER OM JOBBET 


ANSØG JOBBET HER! 


Er jobbet som interviewer noget for dig?

Hvis ovenstående jobbeskrivelse, krav og vilkår lyder som en ramme du kan se dig selv i, så mangler du bare sidste step før vi kan tage dig i betragtning - nemlig at sende din ansøgning!  

Send din ansøgning ved blot at besvare et par få spørgsmål på nedenstående link - vi behøver ikke yderligere CV eller ansøgning.  

Efter du har udfyldt linket, vurderer vi om du matcher jobbet, og kalder dig derefter til samtale snarest. Såfremt du bliver ansat, får du en grundig oplæring, og så er du klar til at booke dine vagter og komme ud og møde mennesker!  

Vi afholder samtaler fysisk i København, Odense, Aalborg og Aarhus - i resten af landet foregår ansættelsessamtalen via Skype.  


HVEM ER VI?


Wilke A/S er en dansk rådgivnings- og analysevirksomhed, der siden 1999 har hjulpet virksomheder og organisationer i ind- og udland med løse deres udfordringer gennem indsigt. Wilke A/S indsamler og analyserer data der omfatter opinionsundersøgelser, brugertilfredshedsundersøgelser og markedsanalyser, og skaber på baggrund heraf løsningsmuligheder for kunden. 

Vi har kontorer i Odense, København og Aarhus og har 45+ fastansatte og 200 interviewere.  

Læs mere om Wilke her: 

Wilke.dk

Wilke 

Jens Benzons Gade 54B, 5000 Odense C 

Overgaden Neden Vandet 9C, 1414 København K 

Vestergade 24, 8000 Aarhus